Jeg har taget nogle kilo på

Det er godt nok ikke i hverken fedt, muskler eller væske. Jeg har heller ikke spist mere mad, end jeg plejer. Men jeg er begyndt at tage ekstra kilo på, når jeg træner. Det kan lyde meget kryptisk, men det er det faktisk slet ikke. Det skyldes bare, at jeg er begyndt at træne med en træningsvest. Eller vægtvest, som nogen kalder det.

Grunden til, at vægtvesten er blevet en fast del af min træningsrutine, er, at jeg gerne vil optimere min træning. Med både mit pædagogjob, hobbyer og børn er der ikke meget tid til overs til også at tage sig af sig selv. Derfor har jeg også valgt ikke at spilde penge på et træningscenter, men i stedet træne derhjemme. Jeg kan desværre ikke løbe grundet en gammel fodboldskade i knæet, så jeg må nøjes med anden konditionstræning og så styrketræning. Især til den sidste del finder jeg vesten rigtig god.

Når jeg træner derhjemme, er det nemlig ikke med et væld af forskelligt udstyr og vægte. Det er i stedet med min egen kropsvægt, og så foregår det typisk i haven eller i stuen. Vi har godt nok flere gange snakket om at bygge et lille træningscenter i garagen, men jeg tror, at vi venter indtil, at børnene er lidt større. Så kan de nemlig komme med ud at give den gas med forskellige vægte, maskiner og få lidt sjov med træningen.

Jeg har brugt en del forskelligt træningsudstyr gennem årene, da det varierer i kvalitet og dermed levetid. Dog har jeg fundet frem til ét mærke, som jeg holder mig til nu. Det er bare noget træningsudstyr, som fungerer rigtigt godt for mig – især vesten er jeg glad for. Alt træningsudstyr fra KINETIK har jeg bestilt på nettet, og så er det blevet leveret lynhurtigt. Det var egentlig derfor, at jeg bestilte en ny måtte i første omgang, men jeg måtte hurtigt indse, at det her mærke altså kunne noget helt særligt.

Selvom udstyret er i den lidt dyrere ende, så er det en investering, der virkelig har givet tilbage. Jeg sparer både et fitnessabonnement, og så sparer jeg også på nyt udstyr. Alle materialerne er nemlig i høj kvalitet, og så virker det bare. Derfor er jeg heller ikke på udkig efter nyt, og jeg bliver ikke i samme grad fristet af gode tilbud på måtter og lignende, fordi jeg ved, at jeg allerede har det bedste derhjemme.