Vores sommerhus

Sommerhuset er det sted, hvor vi i her i familien tager hen for at slappe af og lade op. Det er vores lille oase, som vi har lagt mange timer i at gøre i stand, så jeg tænkte, at jeg lige ville gennemgå nogle af de valg, vi har taget i sommerhuset. Selvom sommerhuse kan indrettes på et utal af forskellige måder, og kvadratmeterne selvfølgelig også er med til at afgøre, hvad der er muligt, så kan du måske bruge nogle af løsningerne hos dig.

Køkken med hjælpebænk

I køkkenet har vi installeret en lille bænk med bord, så børnene let kan være med i køkkenet. Det er vores måde at inkludere børnene i køkkenet, så de enten selv kan sidde og skære grøntsager eller snakke med, når vi laver mad. Det fungerer utroligt godt for os, og vi plejer at kalde bænken for hjælpebænken. På den måde kan alle være med til at lave mad på en afstresset og nem måde. Bænk og bord er en smule lavere end sædvanligt, og vi bruger det egentlig ikke som spiseplads. Det er blot til børnenes deltagelse i køkkenet.

Brændeovn

En rigtig klassisk brændeovn, der ikke kun spreder varme men også hygge. Vi har købt en mindre brændeovn til sommerhuset, så den ikke optager for meget plads, men stadig gør alt det, den skal. Vi installerede en ny brændeovn, da vi overtog sommerhuset for at leve op til alle miljøkrav. For os er det en selvfølge, at der skal være en brændeovn i vores sommerhus, så vi kan bruge det hele året rundt.

Sauna

Nu bliver vi lige i det varme hjørne. Vi elsker, at vi kan bruge vores sommerhus året rundt, og her kan saunaen også tage lidt af æren. Det er utroligt hyggeligt efter et bad eller en tur i bølgen blå at kunne slænge sig i saunaen efterfølgende. Vi tænder den op som det første, når vi kommer op til sommerhuset, og så er den bare klar, når vi skal bruge den. Det er utroligt lækkert, og en fantastisk måde at aflade på.

Åbnet til kip

At kunne åbne til kip i sommerhuset er en stor drøm for os. Så selvom det er et punkt på listen her, så er det desværre ikke sket endnu. Vi har endnu ikke fundet en dato for proceduren, men vi håber, at det kan ske her i efteråret eller eventuelt til vinter, hvor vi er på skiferie. Det er ikke en lille ombygning, så det skal være på et tidspunkt, hvor der er tid og plads til, at det kan blive gjort ordentligt.